Henter indhold
8. april 2019
Et nyt område kaldet MakerChain åbnes, når elektronik- og teknologimessen EOT - Electronics of Tomorrow afholdes 7.-9. maj 2019 i MCH Messecenter Herning. I MakerChain-området viser opfindere, hvordan innovative og skæve idéer bliver til fremtidens løsninger indenfor elektronik og teknologi.
EOT lancerer MakerChain-området, hvor opfindere viser, hvordan innovative og skæve idéer bliver til fremtidens løsninger indenfor elektronik og teknologi
Et nyt område på forårets EOT-messe dedikeres til de såkaldte makere, hvilket vil sige de ingeniører, videnskabs- og hobbyfolk, som i egne garager, kældre og laboratorier transformerer deres innovative og skæve idéer til salgbare elektronik- og teknologiprodukter. Det nye område hedder MakerChain, og her kan besøgende se, hvordan skæve idéer skaber fremtidens industri.
- Industrien kan have utrolig stor glæde af at tage maker-miljøet alvorligt, fordi maker-filosofien ofte går på tværs af den traditionelle produktudvikling. Alt for sjældent kommer de "disruptive" skæve idéer og vertikale markedsinput til deres rette under de tekniske messer. Det ændrer MCH Messecenter Herning på med MakerChain-området, hvor de sjove, kreative og innovative koncepter, som maker-miljøet byder ind med, vises frem, siger Rolf Sylvester-Hvid, ansvarshavende redaktør hos Aktuel Elektronik, som sammen med Farnell og IDA Embedded er samarbejdspartner i forbindelse med MakerChain-området.
Fokus på morgendagens elektronik og teknologi
EOT byder på netværk, masser af aktiviteter, konferencer og udstillinger for blandt andet ingeniører, teknikere, maskinbyggere og indkøbere. Messen er elektronikbranchens samlingspunkt, og i branchens ånd er fremtiden i centrum.
I MakerChain-området fremvises nogle af de sjove, kreative og innovative koncepter, som maker-miljøet byder ind med. Besøgende kan blandt andet opleve morgendagens tech'ere arbejde med micro:bits, være med i en workshop, hvor de besøgende skal forsøge at hacke sig ind i et SMARThome-sikkerhedssystem og prøve kræfter i Farnells Lab.
- De produkter og teknologier, som ændrer vores hverdag, kan sjældent forudses. Vi håber, at vi med MakerChain skaber en tæt kontakt mellem undervisningsmiljø, industri og kreative sjæle, så der opstår en gensidig forståelse for mulighederne i de idéer, der ikke umiddelbart er kommercielt bæredygtige fra starten. Dét er nemlig fremtiden for dansk industri, siger Rolf Sylvester-Hvid.
Fakta om EOT
Kontaktinformation
Mona Jakobsen
Projektchef i MCH Messecenter Herning
Telefon: +45 23 21 60 86
E-mail: mj@mch.dk
Nyt EOT-initiativ fremhæver de skæve teknologi- og elektronikidéer
/Default.aspx?ID=8384&newsid=2785&PID=40648&Action=1