Henter indhold
Trykt elektronik i kilometervis og brugeroptimerede betjeningspaneler
Med mere end 1.000 kunder i elektronikbranchen er det naturligt for Mekoprint at være repræsenteret på EOT-messen igen i år. Gennem de seneste 65 år har fokus været at skabe førende kundetilpassede løsninger omkring kundens elektronik – alt, undtagen selve elektronikken er Mekoprint leveringsdygtig i.
Produktprogrammet spænder bredt, og på messen får du overblik over, hvordan du med én leverandør kan kombinere efter behov - og skabe integrerede løsninger. Hvad har du behov for omkring din elektronik? Mekoprint tilbyder alt fra kabinetter, finmekaniske metalkomponenter og EMC-afskærmning til komplet kabelkonfektionering, alle former for betjeningspaneler, grafisk identifikation, trykt elektronik, ætsede sensorer, mv.
På EOT vil der være særligt fokus på løsninger inden for trykt elektronik i høje volumener. Produktionen er fuldt automatiseret efter rulle-til-rulle princippet med et minimum af manuel håndtering lige fra tryk til færdiggørelse – og afsluttende test. Det dedikerede produktionsudstyr giver helt særlige konkurrencedygtige fordele på globalt niveau, målt på både pris og kvalitet. Hver dag produceres kilometervis af trykt elektronik fra fabrikken i Støvring, der afsendes til direkte at indgå i kundens videre produktion.
På standen vil du også kunne høre mere om vores nyeste koncept inden for betjeningspaneler, hvor alle unødige omkostninger er reduceret i et leanoptimeret setup, med de fordele det bringer. Mekoprint sikrer jer i et internationalt samarbejde, med kvalificeret konstruktionsstøtte, kostoptimeret produktion og hurtig levering.
På tværs af alle produktområder, viser historien, at de kunder, der benytter sig af Mekoprints lange erfaring får mest ud af samarbejdet. Jo tidligere inddragelse, jo bedre løsning. Vi glæder os til at byde velkommen på Mekoprints stand, hvor vi gerne tager en dialog om og giver sparring til jeres næste projekt.
Design af trykt elektronik og Internet of Things til høj volumen
Produktionen af fleksible folier i høje volumener er fuldt automatiseret efter rulle-til-rulle princippet hos Mekoprint. Det giver globale win-win-win fordele på både pris, kvalitetsniveau og automatiseret produkt-montage, som har stor betydning for kendte produkter - og skaber nye muligheder inden for ”Internet of Things”.
Når foliebaserede trykte elektronik-komponenter som kapacitiv touch og trykte kredsløb skal monteres i en vaskemaskine eller på en pumpe for at gøre den funktionsdygtig, så sker det som en integreret del af vores kunders egen produktion. En række kunder får produceret så mange kilometer komponenter, at der er valgt en automatiseret rulle-til-rulle løsning udviklet i samarbejde med Mekoprint Graphic Electronics. Det betyder, at hele produktionsprocessen i Mekoprint er designet, så komponenterne kan monteres fuld-automatisk fra en rulle direkte på vores kunders produktionslinje. Og det reducerer den samlede produktionsomkostning markant – og har en række andre fordele.
Høj kvalitet og lav pris går hånd i hånd
”Vores udstyr er dedikeret til at producere rulle-til-rulle i høje volumener – og det giver en helt anden og konkurrencedygtig pris. Ved høj-volumen produktion kan vi konkurrere på globalt niveau på både pris og kvalitet”, siger Morten Kjær, som er Sales Director i Mekoprint Graphic Electronics. Med 5 flerstationers rulle-til-rulle trykkelinjer kan Mekoprint producere op til 40 kilometer trykt elektronik i døgnet. “Vi kan producere til en emnepris, der er lige så billig som i Asien – men kunderne kan være helt sikre på en ensartet kvalitet, fordi vores processer er så automatiserede”.
Sparring og dialog helt tæt på
Tobias Holmgaard Stær er Business Manager i Flexible Foils, og han påpeger, at de kunder, der benytter sig af Mekoprints lange erfaring får mest ud af samarbejdet. Jo tidligere inddragelse, jo bedre løsning, der teknisk og kostmæssigt er designet til produktionen. ”Vores kunder er verdensmestre til det de udvikler – vaskemaskiner, pumper, LED-belysning og meget mere. Vi mestrer deres behov for tryk og tilknyttede processer – og de kunder, der udnytter det i deres tidligere produktudvikling, får mest ud af vores løsninger. Som europæisk partner er vi helt tæt på vores kunder, så det er let at sparre med os. At vi samtidig kan levere globalt, gør løsningen komplet”.
Automatiseret kvalitetssikring er en del af pakken
Når man producerer folier til nogle af verdens førende virksomheder følger der høje kvalitetskrav med, og derfor har Mekoprint investeret kraftigt i automatiserede kvalitets- og testprocesser. ”Vi har kigget på hele produktionskæden fra køb af råvarer til træning af den enkelte operatør. Vi er komponentproducent til et in-line produktionssetup, og ikke længere kun en serigrafisk trykkerivirksomhed – og det betyder, at vi har automatiseret alt kvalitetssikring lige fra kontrol til test til frasortering. Vores kunder vælger os på grund af den kvalitet vi leverer, så der må vi ikke skuffe”, siger Morten Kjær.
”Internet of Things”-fremtiden er strækbar
Kundedrevet proces- og produktudvikling er en del af Mekoprints DNA, og den nyeste landvinding for virksomheden er evnen til at trykke elektriske kredsløb på strækbare folier. Tobias Holmgaard Stær forklarer, hvorfor det er interessant: ”Strækbare folier er en vigtig del af en IoT-fremtid, hvor vi vil få elektronikken helt tæt på kroppen. Både i form af Wearables og forskellige Health Care produkter”, siger han. ”Vi har bevist, at vi nu kan trykke strækbar elektronik på TPU-folie og Non-woven film i vores rulle-til-rulle-produktion. Det er et strategisk fokusområde, der er med til at udvikle helt nye produktmuligheder, som vi forventer os meget af i den nærmeste fremtid med et stigende antal kunder”.
Brugergrænsefladen er der, hvor dit produkt møder dine kunder. Det er her, de med øjne og hænder oplever kvaliteten af den maskine, de arbejder med. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket materiale og udseende der møder dem. Silikonetastaturer scorer højt på både ”look and feel” og holdbarhed. Når bygningsarbejderen en februar morgen står i regnvejr med sikkerhedsskoene begravet i mudder og grus og skal betjene sine tonstunge maskiner, så vil man som maskinleverandør gerne være sikker på to ting. For det første skal betjeningspanelet virke i alt slags vejr – også selvom det både er vådt og beskidt. For det andet skal dem, der arbejder med ens maskine, have følelsen af, at ”den her maskine kan klare alt”. Det første handler om kvalitet, funktionalitet og holdbarhed – det andet handler om følelse, brugeroplevelse og branding. I Mekoprint har vi i mere end 30 år arbejdet med brugergrænseflader på udstyr til alt lige fra medicinalbranchen til entreprenørbranchen, og har med stor succes leveret folietastaturer, silikonetastaturer og touchskærme, der er tilpasset enhver brugssituation. Kunsten at forene brugeroplevelse med funktionalitet er en spidskompetence. Nysgerrigheden er styrende ”Det er i den tidlige dialog med kunden, at kimen til de bedste løsninger sås. Vi er virkelig nysgerrige”, siger Domenic B. Nielsen, Key Account Manager hos Mekoprint Graphic Electronics. ”Vi starter altid med at finde ind til, hvad kunden drømmer om – Hvad er slutscenariet for produktet og produktionen? Vi begynder en fælles rejse og kommer blandt andet tæt på produktets værdiskabelse, kundens ressourcer, produktionssetup og konkurrencesituation. Når vi ved det, kan vores tekniske og kommercielle team i forening begynde at skitsere den bedste løsning til lige netop det behov”. Plug and play løsninger Nhiem Le er Business Manager i User Interfaces hos Mekoprint Graphic Electronics, og han fortæller videre: ”Vi har meget fokus på at udvikle de bedste løsninger sammen med vores kunder, så udbyttet bliver højere end omkostningen i hele levetiden. Vi gør os meget umage med at sætte os ind i slutbrugerens verden og udvikler en løsning, der udvider grænserne og flytter produktet. Herudover sætter vi os helt ind i montageprocesserne, så vi kan levere noget, der er nemt for at godkende, integrere og viderehåndtere. Selvom løsningen kan være ny, skal det også være ”design for manufacturing” både i Mekoprint og hos vores kunder – det skal være ”plug and play”. Silikonens mange fordele – prisen er en af dem Mekoprint hjælper mange kunder, hvis betjeningsløsninger skal fungere udendørs eller i hårdt miljø, og her er silikonetastaturerne et oplagt valg. Silikonen er helt tæt og mindre temperaturfølsom end andre materialer. Samtidig er det nemt at betjene, fordi det designes i tre dimensioner. Når tastaturets struktur kan føles med fingerspidserne, kan brugeren nemt finde rundt på det i brugssituationen. En ekstra dimension er muligheden for at skabe et mere eksklusivt designudtryk på overfladen og sikre flot spredning af baggrundslys, velegnet til betjeningsløsninger, der skal fungere perfekt i mørke. ”Mange kunder kender ikke silikonens mange fordele eller har en opfattelse af, at materialet er dyrt i forhold til folie. Men vi har flere eksempler på, at kunden oplever større værdi ved at gå silikonevejen”, siger Domenic B. Nielsen. ”Magien sker, når vi bliver inviteret tidligt med i kundens proces. Brugergrænsefladen er ikke bare noget, der klistres på produktet lige inden det skal i markedet. Det er en vigtig del af brugsoplevelsen og helt centralt for den oplevede værdi af produktet. Hvis produktet føles nemmere at bruge, mere eksklusivt og holdbart, med et silikonetastatur, så er det næsten altid en lille merpris værd i forhold til traditionelle folietastaturer”.
Hardware Displays, Stik og kabler,
Andre Trykt elektronik