Pakning
arrow_backTil oversigtenVil du slippe for at håndtere pakning af dine emner og for at koordinere med flere leverandører?
Stansomatic leverer en samlet løsning fra koncept og produktion til pakning og levering af de producerede emner. Vi pakker og emballerer efter dine specifikke ønsker og leverer i tape and reel, blister, bakker eller anden pakkeemballage. Vi arbejder særligt meget med automatiseret pakning af SMD (surface mount devices) emner forberedt til SMT (surface mount technology).
Pakningen foregår med den yderste præcision og omhyggelighed, både når vores medarbejdere manuelt pakker mikroskopiske emner med pincet, når vi pakker i ISO 8 renrum, og når pakningen foregår i vores robotpakkeanlæg.
Pakning med pincet eller automatiseret pakning
Vores robotpakkeanlæg er udstyret med et visioninspektionssystem, som inspicerer og sorterer de små metaldele med høj præcision. Systemet er udviklet til at inspicere for uregelmæssigheder og frasorterer automatisk emner med fejl. Det kan være farveafvigelser, ridser, overfladefejl, buler, ødelagte eller deforme emner og placeringsfejl.
Alle manuelle pakkestationer er udstyret med vision kameraer for at sikre, at emnerne ligger korrekt. Vender et emne forkert, stopper båndet automatisk. Her pakker medarbejderne mikroskopiske emner med pincet.
Da vi leverer mange emner til medicinalindustrien, tilbyder vi selvfølgelig pakning i et ISO 8 renrum.
Har du behov for pakning i en anden type specialemballage, så klarer vi også den.












